Skrevet af Bjarke Fonager Larsen den 17. september 2019

Ejeraftaler - Seks centrale forhold, der ofte overses i praksis

En ejeraftale er en aftale mellem flere ejere af et anparts- eller aktieselskab, som har til formål at fastlægge rammerne for parternes fælles ejerskab til selskabet. Ejeraftaler skal altid tilpasses det specifikke selskab og den konkrete ejerkreds, og det er derfor ikke muligt at udarbejde en standardskabelon eller -tjekliste for sådanne aftaler. Erfaringsmæssigt er der dog flere generelle forhold, som ofte overses i praksis, hvilket er baggrunden for denne oversigt, der har til formål at fremhæve udvalgte centrale forhold.

Bemærk, at du kan downloade oversigten i dens fulde form via linket ovenfor.

1) Parterne til ejeraftalen

Kort om problematikken

Det lyder muligvis banalt, at der skal tages stilling til, hvem der er part til ejeraftalen. Der kan dog være en lang række grunde til, at andre end blot de direkte ejere skal tiltræde aftalen, og konsekvenserne ved at overse disse behov kan være meget væsentlige.

Særlige fokuspunkter

Det afgørende spørgsmål er, om der er andre parter, som skal iagttage ejeraftalens bestemmelser, for at denne kan håndhæves efter hensigten.

Et klassisk eksempel er selskaber, hvor de ultimative ejere deltager i selskabets drift (f.eks. som ansatte direktører), men hvor de ejer aktier/anparter i selskabet via personlige holdingselskaber. I sådanne konstellationer vil der almindeligvis være behov for at forpligte de ultimative ejer - og ikke blot de respektive holdingselskaber.

Et andet eksempel kan være et ønske om at sikre, at et moderselskab (i) indestår for et datterselskabs forpligtelser under ejeraftalen eller (ii) afstår fra visse handlinger, f.eks. iværksættelse af konkurrerende virksomhed.

2) Udskiftning i ejerkredsen

Kort om problematikken

De fleste ejeraftaler forholder sig til proceduren for, at en ejer ønsker at overdrage sine aktier/anparter i selskabet, herunder bestemmelser om forkøbsret, salgsforbud, krav om samtykke mv. I praksis ses det dog ofte, at ejeraftalen ikke forholder sig til alle de nødvendige forhold.

Særlige fokuspunkter

Indirekte overdragelser: Medmindre der er tale om helt simple ejerkonstruktioner, hvor ejerne (personligt) ejer alle aktier/anparter i selskabet, er det vigtigt at være opmærksom på, at ejerskabet kan ændres indirekte. Dette kan f.eks. ske ved, at en ultimativ ejer overdrager aktier/anparter i dennes personlige holdingselskab, hvorved der i realiteten sker en udskiftning i ejerkredsen, uanset at der ikke overdrages aktier/anparter i selskabet.

Fortegningsretter: Ligeledes overses det ofte i praksis, at ejeraftalen (eller vedtægterne) tillige bør indeholde særskilt stillingtagen til parternes mulighed for at overdrage fortegningsrettigheder i forbindelse med en kapitalforhøjelse. En almindelig bestemmelse i ejeraftalen om, at aktier/anparter ikke kan overdrages, medfører ikke uden videre, at kapitalejerne er afskåret fra at overdrage deres fortegningsrettigheder, hvilket i realiteten betyder, at ejerkredsen kan ændre sig i forbindelse med en forhøjelse af selskabskapitalen.

3) Værdifastsættelse ved overdragelse

Kort om problematikken

I det tilfælde, at en ejer ønsker (eller forpligtes til) at sælge dennes aktier/anparter i selskabet, vil det være nødvendigt at fastsætte værdien af disse. Såfremt salget sker til en uafhængig tredjemand, kan køber og sælger ofte selv forhandle en købesum på plads, men særligt i de (ofte forekommende) tilfælde, at ejeraftalen indeholder en købe- og/eller forkøbsret for de andre ejere, vil der almindeligvis være behov for en separat værdiansættelsesmekanisme.

Særlige fokuspunkter

Klare bestemmelser for, hvorledes værdien fastsættes, herunder hvem der fastsætter værdien endeligt, hvis parterne ikke kan nå til enighed, er erfaringsmæssigt helt afgørende. Det er almindeligvis anbefalelsesværdigt at benytte en uafhængig tredjemand (ikke blot selskabets revisor) til at foretage værdiansættelsen, ligesom ejeraftalen bør indeholde en klar procedure for, hvem der udpeger den uafhængige tredjemand.

Det er vores erfaring, at en meget betydelig del af de tvister, der opstår vedrørende ejeraftaler, knytter sig til uklare værdiansættelsesbestemmelser. Det er derfor godt givet ud at have særlig fokus på denne del, når ejeraftalen udformes.

4) Ledelse og beslutninger

Kort om problematikken

Bestemmelser om, hvordan selskabet skal ledes, og hvordan der træffes beslutninger i selskabet, er en del af kernen i ejeraftaler. Afhængig af ejerstrukturen er der dog vidt forskellige hensyn, der skal varetages.

Særlige fokuspunkter

Deadlock: I selskaber med to (grupper af) aktionærer/anpartshavere, der hver kontrollerer 50% af stemmerne, er der væsentlig risiko for, at der opstår såkaldt ”dead-lock”, hvilket på godt dansk betyder, at der ikke kan træffes en beslutning, fordi ejerne er uenige, og der derfor ikke kan opnås flertal for en beslutning. Da parterne i denne situation pr. definition er uenige, er det særdeles vigtigt, at ejeraftalen indeholder en klar mekanisme, der kan facilitere processen, således at det sikres, at selskabet ikke bliver handlingslammet i relation til centrale beslutninger.

Governance: I selskaber, hvor ejerskabet ikke er fordelt 50%-50%, bør fokus i stedet være på at definere hvilke beslutninger, der kræver enighed og/eller større tilslutning, end hvad der følger af selskabsloven, samt hvem der udpeger ledelsen. Erfaringsmæssigt overrasker det nogen, at de fleste beslutninger kan træffes med blot 51% majoritet. En majoritet på 51% vil f.eks. almindeligvis kunne vælge den samlede bestyrelse (eller direktion, hvis der ikke er en bestyrelse), fastlægge selskabets udbyttepolitik, godkende et salg af selskabets virksomhed eller en omstrukturering/likvidation af selskabet mv.

5) Konkurrerende virksomhed

Kort om problematikken

Det kommer som en overraskelse for mange, at aktionærer/anpartshavere ikke er underlagt en loyalitetsforpligtelse over for selskabet. Dette betyder, at ejerne - som udgangspunkt - kan drive og/eller have andre interesser i konkurrerende virksomhed, medmindre andet aftales.

Særlige fokuspunkter

Navnlig i selskaber med en mindre ejerkreds samt i selskaber, hvor ejerkredsen har dyb indsigt i selskabets virksomhed, kan det være af afgørende betydning, at ejerkredsen ikke iværksætter eller deltager i konkurrerende virksomhed.

Blandt de forhold, der er særligt vigtige at overveje i relation hertil, er:

• Hvad er det, der ikke må konkurreres mod (f.eks. selskabets til enhver tid værende virksomhed)?

• Hvor stort et geografisk område omfatter konkurrenceklausulen?

• Skal en udtrædende ejer være bundet af konkurrenceklausulen - og hvor længe?

• Hvad er konsekvensen, hvis konkurrenceklausulen overtrædes (skal der f.eks. aftales en særlig konventionalbod), og skal den overtrædende part gives et varsel.

Almindeligvis anbefaler vi, at konkurrenceklausulen ikke går videre, end hvad der er nødvendigt – både for ikke at pålægge parterne unødige restriktioner, men også for at sikre mulighed for at håndhæve klausulen.

6) Misligholdelse og konsekvenser

Kort om problematikken

Hvis en part ikke overholder ejeraftalen, siges den pågældende part at have misligholdt ejeraftalen. Hvis ejeraftalen ikke forholder sig til, hvilken konsekvens en misligholdelse skal have, vil parternes eneste retsmiddel ofte være erstatning, hvilket almindeligvis ikke er tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt.

Særlige fokuspunkter

Parterne bør sikre sig, at det fremgår fuldstændig klart af ejeraftalen, hvad konsekvensen af misligholdelse skal være, da parterne kun sjældent vil kunne blive enige om en konsekvens, når en part først har misligholdt ejeraftalen, og konsekvensen i aftalen er uklar.

Erfaringsmæssigt bør parterne forholde sig særligt kritisk til følgende:

• Skal alle typer af misligholdelse sanktioneres ens, eller skal forskellige overtrædelser sanktioneres forskelligt?

• Skal en misligholdende part have mulighed for at ”afhjælpe” misligholdelsen (forudsat at dette kan lade sig gøre)?

• Skal der opstilles tidsmæssige rammer for, hvornår en ikke-misligholdende part skal påberåbe sig en misligholdelse?

• Skal en misligholdelse af et eventuelt ansættelsesforhold tillige medføre, at ejeraftalen anses for misligholdt, og skal en misligholdende part fratræde en eventuel stilling som direktør mv., hvis ejeraftalen misligholdes?

Behov for at vide mere?

Hos THOMSEN-FONAGER Advokatfirma har vi solid erfaring med at rådgive om selskabs- og erhvervsretlige forhold, herunder udarbejdelse, gennemgang og forhandling af ejeraftaler. Vi tager gerne en indledende og uforpligtende snak om de udfordringer, du står over for.

Bjarke Fonager Larsen

Partner, Advokat, MBA

E-mail: BFL@tf-law.dk

Mobil: +45 51 95 94 67

En samlet oversigt over vores artikler kan tilgås via www.tf-law.dk/artikler.

Videncenter > Artikler > Ejeraftaler - seks centrale forhold