Skrevet af Mikkel Theilade Thomsen den 30. august 2018

Konkurskarantæne - reglernes anvendelsesområde

Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014 og har således været anvendt i mere end 4 år. Det er derfor også muligt at gøre status på, i hvilke situationer reglerne er blevet anvendt i praksis, og hvilke forhold domstolene har ladet medføre konkurskarantæne. Indledningsvis vil dog kort blive redegjort for, hvad konkurskarantæne er, og hvem der kan pålægges konkurskarantæne.

Hvad er konkurskarantæne?

Konkurskarantæne er et retsmiddel, som blev indført med henblik på at få sat en stopper for konkursrytteri. Pålægges en person konkurskarantæne, betyder det, at personen i en periode på almindeligvis 3 år får forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvor personen ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser (dvs. aktie-, anparts- og iværksætterselskaber m.fl.). Udgangspunktet er således, at en person fortsat kan drive erhvervsmæssig virksomhed i de former, hvor personen hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser (enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber).

Overtræder en person imidlertid en allerede pålagt konkurskarantæne, kan domstolene efter omstændighederne pålægge en ny konkurskarantæne, og karantænen kan udvides til at gælde enhver form for deltagelse i erhvervsvirksomhed, dvs. også for personligt drevne virksomheder (enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber). Ligeledes kan en overtrædelse medføre, at den pågældende kommer til at hæfte personligt for selskabets forpligtelser, hvis selskabet går konkurs. Endelig kan overtrædelse medføre bøde eller fængsel i op til 6 måneder.

Sager om konkurskarantæne udspringer af den behandling, der finder sted i konkurs- og rekonstruktionssager, hvor kurator henholdsvis rekonstruktør har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at undersøge, om der er grundlag for at indlede en konkurskarantænesag mod et eller flere ledelsesmedlemmer i den konkurs- eller rekonstruktionsramte virksomhed. Det er derfor også altid kurator eller rekonstruktør, der på grundlag af disse undersøgelser udarbejder en begrundet indstilling til skifteretten om, at der skal indledes en konkurskarantænesag. Er skifteretten enig i indstillingen, indledes sagen, og det er kurator henholdsvis rekonstruktør, der fører sagen mod det eller de ledelsesmedlemmer, der søges pålagt konkurskarantæne.

Pålægges konkurskarantæne, sikrer skifteretten, at personen registreres hos Erhvervsstyrelsen, således at Erhvervsstyrelsen kan hindre, at den konkurskarantænepålagte person ikke kan registreres som ledelsesmedlem i den type virksomheder, som konkurskarantænen angår. Samtidig kan Erhvervsstyrelsen afregistrere personen på allerede etablerede ledelsesposter. Desuden anvendes registret til, at også andre myndigheder kan blive oplyst om en pålagt konkurskarantæne, når det er nødvendigt. I den forbindelse videregiver Erhvervsstyrelsen f.eks. de nødvendige oplysninger til SKAT, som herefter sørger for, at den konkurskarantænepålagte person ikke i relevant omfang kan blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver.

Hvem kan pålægges konkurskarantæne?

Personer, der har deltaget i ledelsen af en nødlidende eller konkursramt virksomhed senere end ét år forud for etableringen af en såkaldt fristdag i forbindelse med et selskabs rekonstruktion og/eller konkurs, kan pålægges konkurskarantæne, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et ledelsesmedlem kan være en direktør, et bestyrelsesmedlem, et tilsynsrådsmedlem, en likvidator, en filialbestyrer, en generalagent eller en anden person, der faktisk har varetaget ledelsesbeføjelser i virksomheden. Det samme gælder for disse personers suppleanter.

Særligt gælder det i relation til stråmandssituationer, hvor selskabet de facto ledes af en anden person, end den der står registreret som ledelsesmedlem, at både det registrerede ledelsesmedlem og den person, der de facto har forestået ledelsen, kan pålægges konkurskarantæne, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne

I henhold til lovens ordlyd kan konkurskarantæne pålægges en person, der senere end et år før fristdagen har deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis det må antages, at personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Det hedder sig videre, at konkurskarantæne kan pålægges, når det under hensyn til personens handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.

Lovens begrebsdannelse om groft uforsvarlig forretningsførelse medførte i forlængelse af konkurskarantæneinstituttets indførelse en række sager, der i praksis kom til nærmere at klarlægge de momenter, der får særlig opmærksomhed, når det skal vurderes, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. I det følgende vil de væsentligste af disse momenter blive behandlet nærmere, idet det dog allerede her indledningsvis skal bemærkes, at der altid foretages en helhedsbedømmelse, der inddrager samtlige relevante momenter.

Fortsættelse af driften efter håbløshedstidspunktet

Fortsætter ledelsen driften af virksomheden efter det tidspunkt, hvor ledelsen indså – eller burde have indset – at en fortsættelse af driften ville medføre (yderligere) tab for virksomhedens kreditorer, har praksis vist, at det kan være et moment, som kan medføre konkurskarantæne. Dette tidspunkt kaldes populært for håbløshedstidspunktet, fordi det fra dette tidspunkt måtte stå ledelsen klart, at det var håbløst at redde virksomheden.

Håbløshedstidspunktet ses oftest anvendt som ét moment blandt flere eller alene i de tilfælde, hvor den fortsatte drift efter dette tidspunkt har medført betydelige tab for kreditorerne.

Særligt skal vurderingen af dette moment ses i sammenhæng med den såkaldte ’business judgment rule’, der – i overordnede termer – medfører, at ledelsen af en virksomhed ikke kan ifalde ansvar for beslutninger, der er truffet på et grundlag, som på tidspunktet for beslutningen måtte anses for forsvarligt.

Mangelfuldt regnskabs- og bogholderimateriale

Et af de momenter, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed, er mangelfuldt regnskabs- og bogholderimateriale. Dette skyldes, at det manglende materiale kan gøre det – og ofte har gjort det – mere eller mindre umuligt for en kurator at kontrollere virksomhedens dispositioner, f.eks. i relation til at undersøge potentielle omstødelige forhold og at inddrive virksomhedens tilgodehavender. Samtidig udgør det manglende materiale i sig selv en overtrædelse af bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Retspraksis viser, at et mangelfuldt regnskabs- og bogføringsmateriale som det klare udgangspunkt ikke i sig selv vil medføre konkurskarantæne. I stedet indgår det mangelfulde materiale almindeligvis som et delmoment til støtte for at pålægge konkurskarantæne, og i praksis er konkurskarantæne blevet pålagt, når det har kunnet påvises, at også andre momenter har talt for at pålægge karantæne; særligt i tilfælde hvor kreditorernes tab har været betydelige.

Moms- og skatteunddragelse

I langt de fleste sager, hvor der pålægges konkurskarantæne, er der konstateret overtrædelser af moms- og skattelovgivningen. Det ses f.eks. at være tilfældet i sager, hvor der kan konstateres sort arbejde, eller i sager hvor virksomheden af likviditetsmæssige årsager simpelthen har prioriteret ikke at betale skyldig skat og moms, hvilket har medført tab for SKAT. Desuden ses konkurskarantæne at blive pålagt i sager, hvor selskaber tvangsopløses, og hvor det viser sig, at der ingen aktiver er, og at selskabets eneste formål har været moms- og skatteunddragelse.

Omstødelseskrav og lignende forhold

Konkurskarantæne ses også pålagt i sager, hvor det kan dokumenteres, at ledelsen har ændret handlemåde i virksomhedens sidste levetid. Det gør sig særligt gældende, hvor ledelsen på kreditorernes bekostning har foretaget dispositioner til egen eller nærtståendes fordel. I disse tilfælde vil dispositionerne ofte kunne omstødes efter konkurslovens regler, men det er kun sjældent en hjælp, da det ofte viser sig, at dem, til fordel for hvem dispositionerne er foretaget, ikke er betalingsdygtige, eller at der ikke er midler til at føre den nødvendige omstødelsessag for – hvilket netop kan skyldes, at virksomhedens kasse er blevet tømt umiddelbart forud for konkursens indtræden.

Ligeledes ses ulovlige lån til kapitalejerne at tegne sig for en række af de sager, hvor der pålægges konkurskarantæne.

Det samlede billede

Samlet kan det siges om betingelserne for at pålægge konkurskarantæne, at der oftest er flere af ovenstående momenter til stede, når der pålægges konkurskarantæne. Dog er det nærmest uden undtagelse sådan, at der skal være noget dadelværdigt at bebrejde ledelsen, som har medført – ikke uvæsentlige – tab for kreditorerne, hvis der skal pålægges konkurskarantæne. I de sager, hvor der sker frifindelse, er det ofte begrundet i, at kreditorernes tab har været begrænsede, at der ikke har været ført tilstrækkeligt bevis for, at den pågældende person faktisk har ledet virksomheden, eller at kreditorernes tab ikke skyldes, at ledelsen har handlet uforsvarligt.

Særligt om perioden på 1 år før fristdagen og tidspunktet for den groft uforsvarlige forretningsførelse

Det er fastslået i praksis, at den groft uforsvarlige forretningsførelse som udgangspunkt skal have fundet sted inden for ét år forud for fristdagen, men at også ældre forhold kan efter omstændighederne medføre konkurskarantæne, hvis ledelsen i perioden, der ligger inden for ét år forud for fristdagen, ikke har gjort noget for at rette op på den groft uforsvarlige forretningsførelse.

Dette blev slået fast i en principiel højesteretsafgørelse fra januar 2016, hvor det blev lagt til grund, at driften i selskabet var ophørt tidligere end ét år før fristdagen. I sagen havde selskabet (i) systematisk overtrådt bogførings- og årsregnskabsloven, (ii) udført sort arbejde og (iii) ikke afregnet moms, skat og afgifter. Efter en helhedsvurdering fandt Højesteret, at den klare og groft uforsvarlige forretningsførelse havde stået på i hele den periode, hvor direktøren havde ledet selskabet, og at direktøren ikke - efter driftsophøret - havde rettet op på forholdene i 1-årsperioden op til fristdagen. Derefter blev direktøren pålagt konkurskarantæne.

Har du spørgsmål til ovenstående, eller søger du rådgivning?

Hos THOMSEN-FONAGER Advokatfirma har vi stor erfaring med reglerne om konkurskarantæne, og vi har ført sager både på kurators og ledelsesmedlemmets side.

Vil du vide mere, kan du indledningsvis og helt uforpligtende kontakte advokat Mikkel Theilade Thomsen.

Videncenter > Artikler > Konkurskarantæne - reglernes anvendelsesområde