Højesteret har i en principiel afgørelse den 25. april 2018 slået fast, at kurators arbejde med at realisere virksomhedspantsatte aktiver udgør et sådant aktiv i konkursboet, at virksomhedspanthavers (samt statskassens) sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved boets behandling, jf. konkurslovens § 27, skal reduceres med dette aktiv.

Indledende bemærkninger
Afgørelsen er interessent, fordi den medfører, at kurator i tilfælde som det foreliggende i denne sag ikke efterlades midler til den almindelige bobehandling, når kurator har udført arbejde med at realisere virksomhedspantsatte aktiver i et konkurbo og har opnået et honorar for dette, der beløbsmæssigt overstiger sikkerhedsstillelsen.

De relevante faktiske forhold
I et konkursbo havde kurator bistået med at inddrive krav mod virksomhedspantsatte debitorer, for hvilket virksomhedspanthaver til konkursboet havde indbetalt et honorar på DKK 56.538,11. Honoraret udgjorde den absolut væsentligste del af konkursboets aktivmasse, som samlet var opgjort til DKK 56.550,56.

Skifteretten havde ved konkursdekretets afsigelse bestemt, at statskassen skulle stille sikkerhed, da konkursbegæringen var indgivet af en lønmodtager, og at sikkerhedsstillelsen skulle dække underskud på op til DKK 15.000, hvis der var tinglyst virksomhedspant. Det viste sig, at der var tinglyst virksomhedspant i den konkursramte virksomhed, hvorfor virksomhedspanthaver følgelig skulle stille sikkerhed for DKK 50.000. Samlet var der således stillet sikkerhed med DKK 65.000 for omkostningerne ved konkursbehandlingen.

Da kurator i april 2016 sendte sin boopgørelse til skifteretten, fremgik det, at der var et underskud på DKK 65.000 svarende til sikkerhedsstillelsen. Kurator anmodede derfor om, at underskuddet skulle dækkes med DKK 15.000 af statskassen og med DKK 50.000 af sikkerhedsstillelsen fra virksomhedspanthaveren.

Skifteretten afsagde herefter en kendelse om, at statskassens hæftelse ikke var relevant, idet statskassen alene stod til sikkerhed for de samlede omkostninger, som ikke oversteg DKK 15.000, og som ikke blev dækket af boets midler. Kurator kærede afgørelsen til Vestre Landsret.

Vestre Landsrets begrundelse og resultatet
Vestre Landsret udtalte, at konkursboets behandling som udgangspunkt skal finansieres af boets midler, og at sikkerhedsstillelserne alene dækker boets omkostninger i det omfang, at der ikke er aktiver i boet svarende hertil. Videre konstaterede Vestre Landsret, at virksomhedspanthavers sikkerhedsstillelse er subsidiær (efterstillet) i forhold til statskassens sikkerhedsstillelse.

Dette medfører, at virksomhedspanthavers hæftelse i den foreliggende situation først skulle indtræde, hvis boets aktiver og statskassens hæftelse ikke dækkede omkostningerne op til de DKK 65.000, som den samlede sikkerhedsstillelse udgjorde.

Herefter - og da boet havde en aktivmasse på DKK 56.550,56 (dvs. at kurators salær for realisation af virksomhedspantsatte aktiver var indeholdt i aktivmassen) - fastslog Vestre Landsret, at statskassen skulle dække (DKK 65.000 – DKK 56.550,56 =) DKK 8.449,34, mens virksomhedspanthavers hæftelse ikke blev aktualiseret.

Herefter indbragte kurator spørgsmålet for Højesteret.

Højesterets begrundelse og resultat
Højesteret formulerede indledningsvis spørgsmålet sådan, at sagen angik, hvorvidt et vederlag for panthavers arbejde for realisation af et virksomhedspant er et sådant aktiv i boet, at statskassens og virksomhedspanthavers sikkerhedsstillelser reduceres med dette aktiv.

Højesteret tiltrådte herefter med Vestre Landsrets begrundelse, at vederlaget skulle indgå som et aktiv i bomassen, og at sikkerhedsstillelserne alene skulle dække boets omkostninger op til DKK 65.000, hvis omkostningerne ikke kunne dækkes af boets aktivmasse, som var opgjort til DKK 56.550,56.

Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse om, at statskassen hæftede for DKK 8.449,34 (og dermed at virksomhedspanthaver ikke hæftede med sin sikkerhedsstillelse).

TF Advokatfirmas bemærkninger til afgørelsen
Højesterets kendelse fastslår,

at virksomhedspanthaver alene hæfter for boets omkostninger i det omfang, at omkostningerne op til den beløbsmæssige størrelse af sikkerhedsstillelsen ikke kan dækkes af konkursboets aktivmasse, og
at kurators vederlag for realisation af virksomhedspantsatte aktiver indgår som et aktiv i konkursboets aktivmasse.

Resultatet er ikke overensstemmende med, hvordan kuratorer i praksis har håndteret sikkerhedsstillelser i situationer som den foreliggende, og det må forventes, at resultatet vil medføre en reaktion fra kuratorer fremadrettet, når kurator udfører arbejde med at realisere virksomhedspantsatte aktiver, og der ikke i øvrigt er aktiver i boet. Dette skyldes, at kurator ikke efterlades midler (fra sikkerhedsstillelsen) til den almindelige bobehandling. Afgørelsen medfører helt oplagt, at både kuratorer og virksomhedspanthavere fremadrettet skal være opmærksomme i situationer som den foreliggende.

Spørgsmål til afgørelsen kan rettes til advokat Mikkel Theilade Thomsen.