Afsigelse af dom

Dommen afsiges almindeligvis inden for fire til otte uger efter hovedforhandlingens afslutning, og den afsiges på et forudbestemt tidspunkt (f.eks. kl. 10.00 den 3. december 2018). I civile sager vil dommen ikke blive læst op, men bliver derimod gjort tilgængelig på retssagsportalen (minretssag.dk). Alternativt kan dommen fremsendes elektronisk til sagens parter (eller disses advokater).  

Ud over selve domsresultatet indeholder en dom altid en begrundelse for resultatet, ligesom dommen indeholder en - hel eller delvis - sagsfremstilling. Videre vil dommen indeholde en stillingtagen til sagens omkostninger, herunder hvem af parterne der endeligt skal afholde sagens faktiske afholdte omkostninger (f.eks. til vidner eller en gennemført skønsforretning), samt hvorvidt en af parterne - helt eller delvist - skal betale advokatomkostninger til den anden part. Sagsomkostningsvurderingen følger almindeligvis sagens resultat; dvs. at det er den tabende part, der endeligt skal betale for sagens omkostninger og betale de af domstolen fastsætte advokatomkostninger til den anden part. 

Mulighed for anke

De fleste civile sager afsagt af byretterne kan ankes til enten Østre Landsret eller Vestre Landsret inden for fire uger efter dommens afsigelse (sager med en sagsværdi på højst DKK 20.000 kan dog alene ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse). I praksis ankes de fleste sager dog inden for to uger, da den såkaldte eksekutionsfrist (også kaldet fuldbyrdelsesfristen) medfører, at en dom kan søges tvangsfuldbyrdet med fogedrettens hjælp fra to uger efter dommens afsigelse, uanset om dommen herefter - og i øvrigt inden for ankefristen - ankes til en højere instans. 

Indlevering af ankestævning og betaling af retsafgift

Når er ankestævning er indleveret korrekt og rettidigt, vil sagen blive behandlet i endnu en instans. Langt hovedparten af civile sager i Danmark påbegyndes i byretterne, og en ankesag behandles derfor også som det absolutte udgangspunkt af enten Østre Landsret eller Vestre Landsret.

Der skal - ligesom ved anlæggelse af en retssag ved byretterne - betales en retsafgift i forbindelse med indlevering af ankestævningen. Retsafgiften fastsættes efter sagsgenstandens værdi. Forud for hovedforhandlingen i 2. instans skal der betales en retsafgift af samme beløbsmæssige størrelse.

Landsrettens behandling af en anke

Landsretten behandler efter indlevering af ankestævningen sagen på ny, hvorved de beviser og argumenter, der blev fremført under byretsbehandlingen, videreføres til landsretten, men dog således at parterne - i praksis - i vid udstrækning også får mulighed for at fremlægge nye beviser og fremkomme med nye argumenter i ankesagen.

I øvrigt foregår behandlingen for landsretten på mange måder som i byretterne, dog således at der under hovedforhandlingen og ved domsudarbejdelsen deltager tre landsdommere.

Almindeligvis vil behandlingen for samt afsigelsen af dom i landsretten som 2. instans markere den endelige afslutning af sagen for domstolene. Dog kan der i nogle sager ankes igen, så sagen kommer for Højesteret.

Tredjeinstansbevilling - behandling for Højesteret

I nogle få særlige sager er der mulighed for at opnå tredjeinstansbevilling, hvorved en sag kan prøves for Højesteret. Det er Procesbevillingsnævnet, der kan give tilladelse til at anke til Højesteret, hvis sagen har principiel karakter, hvorved primært forstås, at (i) sagen tager stilling til hidtil uafklarede lovfortolkningsspørgsmål, at (ii) sagens afgørelse vil få betydning for andre lignende sager, eller at (iii) sagens behandling vil være med til at kunne klarlægge eller ændre en bestående retstilstand.

Ansøger den ene part om tilladelse til at anke til Højesteret, har den anden part mulighed for at fremkomme med et såkaldt høringssvar over for Procesbevillingsnævnet, inden nævnet træffer afgørelse om spørgsmålet. Giver Procesbevillingsnævnet tredjeinstansbevilling, skal der herefter ankes til Højesteret.