Oversigt > Forud for sagen > Anlæggelse af sagen > Forberedelse af sagen > Hovedforhandling > Dom og anke
Forligsdrøftelser og en vurdering af sagens risici/muligheder
Det er i mange tilfælde naturligt, at parterne allerede forud for, at en retssag anlægges, har forsøgt at løse en opstået tvist mindeligt. Samtidig er det sædvanligt, at parterne allerede i denne fase har involveret deres respektive advokater, og at der også har været ført skriftlige og/eller mundtlige forhandlinger med advokaternes bistand forud for sagens anlæggelse.
Sådanne forhandlingsskridt forud for den eventuelle anlæggelse af sagen har både til formål (i) at afdække, hvorvidt tvisten kan løses uden domstolenes mellemkomst, samt (ii) at afdække, hvad der er tvistens kerneproblemstilling(er).
Begge dele er forhold, som vil kunne effektivisere det samlede forløb, enten fordi en retssag helt kan undgås, eller fordi overflødige forhold eller uklarheder vil kunne elimineres forud for, at sagen anlægges.
Som led i en sådan forudgående dialog mellem parterne er det naturligt, at parterne - sammen med deres respektive advokater - danner sig et overblik over, hvordan deres muligheder i sagen vurderes at være, ligesom det er almindeligt, at parterne gør sig modne overvejelser om de økonomiske konsekvenser, som en retssag vil have, alt efter om sagen vindes eller tabes.
Hos THOMSEN-FONAGER Advokatfirma tager vi altid tidligst muligt i forløbet en samtale med vores klient om, hvad udfaldsrummene af en retssag kan være, da der ikke altid er overensstemmelse mellem (i) det juridiske udfaldsrum og (ii) det resultat, som klienten ønsker. Sagt med andre ord kan der i nogle sager være en kløft mellem på den ene side den moralske retfærdighed (følelserne) og på den anden side den retfærdighed, som domstolene (juraen) kan hjælpe med. Det er vores erfaring, at denne forventningsafstemning i relation til sagens mulige udfaldsrum er afgørende for, at retssagen ender med at blive en god oplevelse for klienten.
Det er advokatens opgave styre og strukturere sagsprocessen, ligesom det er advokaten, der skal sikre, at der gennem hele forløbet holdes fokus på de (juridisk) relevante forhold. Når det er sagt, er det imidlertid også vigtigt at holde sig for øje, at klienten som (kommende) part i en retssag ikke kan overlade alt arbejdet til advokaten og blot se til fra sidelinjen. Det er nemlig klienten, der skal bibringe de faktuelle forhold og beviser til sagen, ligesom klienten er uundværlig, når modpartens argumenter skal vurderes og imødegås. Af netop disse grunde oplever mange, at det er en ressourcetung proces at være part i en retssag, og hertil skal lægges, at de fleste sager tager mellem 6 og 18 måneder fra det tidspunkt, hvor sagen anlægges, til der foreligger en dom.
Desuden kan det i nogle tilfælde allerede forud for retssagens anlæggelse være relevant eller nødvendigt at få afdækket forhold med domstolenes hjælp. Dette kan ske ved såkaldt isoleret bevisoptagelse.
Isoleret bevisoptagelse - indenretlige processkridt forud for anlæggelse af sagen
I nogle sager tages allerede forud for sagens anlæggelse bevismæssige skridt, der ellers almindeligvis hører til som en del af retssagsprocessen. Sådan bevisindhentelse/bevissikring kaldes isoleret bevisoptagelse og medfører, at der f.eks. kan gennemføres syn og skøn eller afgives vidneforklaringer allerede forud for, at retssagen anlægges. Dette kan f.eks. give god mening, hvis bevisoptagelsen kan skabe en (måske afgørende) afklaring af tvisten for parterne, således at en retssag helt kan undgås. I andre tilfælde kan det ligefrem være nødvendigt, f.eks. fordi det ikke på et senere tidspunkt vil være muligt at gennemføre bevisførelsen.
Et supplement til ovenstående er muligheden for at få pålagt en person editionspligt, hvilket også kan ske efter reglerne om isoleret bevisoptagelse. Editionsreglerne giver mulighed for at pålægge en tredjemand (herunder en kommende part i retssagen) at fremlægge bevismidler forud for sagens anlæggelse. Det kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor det er nødvendigt for den sagsøgende part at kende til nogle faktuelle forhold for, at sagen overhovedet kan anlægges.
Samlet er der en række forhold, som parterne bør have fokus på, allerede inden en retssag anlægges. Fører de forskellige skridt i denne del af processen ikke til en løsning af tvisten - på den ene eller den anden måde - vil anlæggelse af en retssag ofte være næste naturlige skridt.
På den følgende side kan du læse yderligere om sagens anlæggelse.
Oversigt > Forud for sagen > Anlæggelse af sagen > Forberedelse af sagen > Hovedforhandling > Dom og anke